Selvrisiko på bilforsikring

Selvrisiko er det beløb, du selv betaler, når du får en skade på din bilforsikring. Forsikringsselskabet betaler resten. Jo højere selvrisiko du vælger, jo lavere bliver prisen på forsikringen, og FDM skriver, at en selvrisiko på 3.000 kr. eller mere er helt almindeligt. En høj selvrisiko kan betale sig, hvis du har råd til selv at betale de små skader og sjældent anmelder noget.

Vil du se, hvad forskellige valg betyder for din pris, kan du få et tilbud ud fra din nummerplade og spørge til selvrisikoen.

Typiske niveauer for selvrisiko

Der er ikke ét fast niveau. Du vælger som regel selv, men der er nogle beløb, der går igen hos selskaberne.

Udover din almindelige selvrisiko kan der gælde særlige beløb for bestemte skader:

Beløbene stammer fra selskabernes egne sider og kan ændre sig. Se mere i guiden sammenlign bilforsikring.

Hvordan selvrisikoen virker

Ved en kaskoskade

Hvis du selv kører galt, eller bilen bliver beskadiget af en ukendt skadevolder, dækker din kaskoforsikring skaden, og du betaler selvrisikoen. Koster reparationen 12.000 kr., og har du 3.000 kr. i selvrisiko, betaler selskabet 9.000 kr.

Er skaden mindre end selvrisikoen, betaler du det hele selv. Ankenævnet for Forsikring har i en sag fra 2020 lagt til grund, at der ikke opkræves selvrisiko, før der er en udgift, og at der kun opkræves et beløb svarende til udgiften, hvis den er lavere end selvrisikoen.

Ved en ansvarsskade

Laver du skade på en anden bil, betaler din ansvarsforsikring modpartens skade. Tryg skriver, at selvrisikoen gælder både for ansvars- og kaskoskader. Selskabet betaler altså modparten fuldt ud og opkræver derefter selvrisikoen hos dig.

Flere skader ved samme uheld

Codan oplyser i sine betingelser, at hvis du får både en ansvars- og en kaskoskade ved samme uheld, betaler du kun én selvrisiko, og det er den højeste. Reglerne varierer mellem selskaberne, så tjek dine egne betingelser.

Når en anden er skyld i skaden

Er der en kendt, ansvarlig modpart, dækker modpartens ansvarsforsikring din skade. Forsikringsoplysningen skriver, at hvis dit eget selskab har betalt reparationen, kan det tilbageholde selvrisikoen, indtil modparten har anerkendt sit erstatningsansvar. Modpartens selskab har som udgangspunkt tre måneder til at svare.

Påkører du et dyr, betaler du normalt den selvrisiko, du har valgt, selv om du ikke har gjort noget forkert. Mange selskaber sælger tillægsdækninger, der fjerner selvrisikoen ved netop påkørsel af dyr.

Hvordan selvrisikoen påvirker prisen

Sammenhængen er den samme hos alle de store selskaber: Jo højere selvrisiko, jo lavere præmie. Forsikringsoplysningen, Tryg, If og Forbrugerrådet Tænk beskriver alle den samme afvejning.

Hvor meget du sparer, varierer fra selskab til selskab, og selskaberne offentliggør ikke faste satser. Den eneste måde at finde ud af det på er at få prisen ved to eller tre forskellige selvrisikoniveauer hos det samme selskab.

Sådan regner du det ud

Når du har priserne, kan du regne ud, hvor mange år du skal køre uden skader, før den høje selvrisiko har tjent sig hjem:

Antal år = forskellen i selvrisiko ÷ den årlige besparelse i præmie

Et regneeksempel: Hvis det koster 600 kr. mindre om året at hæve selvrisikoen fra 3.000 kr. til 6.000 kr., er forskellen i selvrisiko 3.000 kr. Så skal du køre 5 år uden kaskoskader, før besparelsen har dækket den ekstra selvrisiko ved én skade.

Har du sjældent skader, kan den høje selvrisiko betale sig over tid. Har du ofte skader, eller kører du meget i tæt trafik, kan den lave selvrisiko være det bedste valg.

Hvornår kan høj selvrisiko betale sig?

En høj selvrisiko kan være et godt valg, hvis flere af disse ting passer på dig:

• Du har en buffer. Du kan betale selvrisikoen uden at skulle låne eller udskyde andre regninger. Tryg advarer om, at en for høj selvrisiko kan udfordre budgettet, når skaden sker.
• Du har sjældent skader. Har du kørt mange år uden skader, er sandsynligheden for, at du skal betale selvrisikoen, mindre.
• Du bruger forsikringen til de store skader. Forbrugerrådet Tænk skriver, at det på lang sigt kan betale sig at have høj selvrisiko og lav årlig pris, hvis du primært har forsikringen mod store skader.
• Du har tilvalg, der dækker de hyppige skader. Med glasdækning, parkeringsskade og friskade er de mest almindelige småskader ofte dækket uden eller med lav selvrisiko, uanset din almindelige selvrisiko.

Hvornår er lav selvrisiko bedst?

• Stramt budget. Hvis en uventet regning på flere tusinde kroner vil give problemer, er en lav selvrisiko tryggere.
• Ny eller usikker bilist. Har du kort køreerfaring, er risikoen for skader større.
• Bilen bruges af flere. Låner andre bilen, især unge, stiger risikoen. Husk, at der ofte gælder en forhøjet selvrisiko for unge førere. Se guiden om bilforsikring til unge.
• Meget kørsel i by. Mange parkeringer og tæt trafik giver flere små skader.

Tillægsdækninger, der fjerner selvrisikoen

Mange selskaber sælger tilvalg, der fjerner eller sænker selvrisikoen ved bestemte skader. De mest almindelige er:

• Udvidet glas. Reparation af stenslag uden selvrisiko og en lavere selvrisiko ved udskiftning af ruden.
• Parkeringsskade. Ingen selvrisiko, når en ukendt skadevolder har skadet din parkerede bil.
• Friskade eller nulselvrisiko. Forsikringsoplysningen beskriver friskade som en dækning, der fjerner prisstigning eller selvrisiko ved for eksempel glasskader, nedstyrtende genstande, tyveri og brand. Reglerne varierer meget fra selskab til selskab, så læs, hvad der præcis er med.
• Påkørsel af dyr. Ingen selvrisiko, hvis du rammer et dyr.

Tilvalgene koster ekstra, men de kan være en god kombination med en høj almindelig selvrisiko. Så er de hyppige småskader dækket, mens du selv bærer en større del af de sjældnere skader.

GF’s tal for elbilejere viser, hvorfor det kan give mening. Glas- og frontrudeskader står for 44 % af de registrerede skader på GF’s elbiler, parkeringsskader for 13 % og soloulykker for 11 %. Blandt GF’s elbilejere har 83 % valgt udvidet glasdækning, og 67 % har valgt friskade. Se mere i guiden om forsikring af elbil.

Sådan vælger du selvrisiko i praksis

1. Find det beløb, du kan betale i morgen. Tryg foreslår, at du forestiller dig en skade i morgen og spørger, om selvrisikoen svarer til det, du er villig til selv at betale.
2. Tjek minimumskrav. Er der en fører under 24-26 år i husstanden, kan selskabet kræve en højere selvrisiko.
3. Få prisen ved to eller tre niveauer. Brug regnestykket ovenfor til at se, hvor mange skadefrie år en højere selvrisiko kræver.
4. Overvej tilvalg. Dækker glas og parkeringsskade de hyppigste skader, kan du ofte tåle en højere almindelig selvrisiko.
5. Se på det igen hvert år. De fleste selskaber lader dig ændre selvrisikoen, for eksempel på din kundeside, når din økonomi ændrer sig.

Selvrisiko for unge førere

Forsikringsoplysningen skriver, at mange selskaber kræver, at unge under for eksempel 26 år vælger en bestemt minimumselvrisiko. Desuden lægger nogle selskaber ekstra selvrisiko på, når en ung fører laver skade, også selv om bilen er forsikret i forældrenes navn:

• Topdanmark: Mindst 9.501 kr. for førere under 24 år. Kan fjernes med en tillægsdækning.
• If: 5.000 kr. ekstra ved skade forvoldt af førere under 25 år. Kan fjernes med tilvalget Ung bilist.
• FDM: Skriver, at der ikke er tillæg for unge, og at unge ikke skal vælge en høj minimumselvrisiko.
• GF: Sælger en selvrisikosikring for førere under 26 år, når bilen er lånt ud.

Låner dine børn bilen, er det værd at tjekke reglerne, før du vælger selskab.

Skal du anmelde skaden eller betale selv?

FDM skriver, at hvis skaden ikke overstiger din selvrisiko, kan du altid købe den hjem, og så påvirker den ikke din pris. Du skal selv sige til selskabet, at du ønsker det.

Selv hvis skaden er lidt større end selvrisikoen, kan det betale sig at betale selv. Hos mange selskaber kan en eller flere skader inden for cirka tre år betyde, at du rykker i trin og får en højere præmie. Du kan bede dit selskab om at regne ud, hvad der bedst kan betale sig.

Forbrugerrådet Tænk gør desuden opmærksom på, at mange anmeldte skader kan give en højere præmie eller i sidste ende en opsigelse.

Kort opsummering

• Selvrisiko er det beløb, du selv betaler ved en skade.
• 3.000 kr. eller mere er almindeligt, men spændvidden er stor.
• Højere selvrisiko giver lavere pris. Regn ud, hvor mange skadefrie år det tager at tjene den ekstra selvrisiko hjem.
• Vælg kun en selvrisiko, du har råd til at betale i morgen.
• Tjek særlige regler for unge førere og for glas, parkering og leasing.